Bagsværd, Butiksassistent

Vi søger en smilende, sød og udadvendt kollega til vores team i Bagsværd. Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo dig vi står og mangler i Farumhus.

Vi søger medarbejdere i Farumhus der er:

  • Fleksible – og har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vi løfter i flok.
  • Har et glimt i øjet og nyder at give andre et smil med på vejen.
  • Er positive og imødekommende
  • Kan håndtere, at der til tider er travlt

Det er en fordel med erfaring fra butiksbranchen, men ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet skal I hjælpes ad så butikken altid fremstår ordentlig og nydelig.

Dine arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale, men du kan forvente ca. 10-15 timer/ugentligt. Vagterne vil primært falde i weekender og på hverdagene om eftermiddagen, men alt dette aftaler vi nærmere sammen så det fungerer for både dig og os.

Da Farumhus er en større bagerkæde, med flere lokationer i Nordsjælland, kan vi også tilbyde vagter i andre afdelinger, hvis du har lyst til eller brug for flere timer.

 

Kunne du være interesseret?

Så skriv en ansøgning, gerne med CV, og send den til job@farumhus.dk

Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Butiksassistent Bagsværd”.

Vi glæder os til at høre fra dig!