BALLERUP,BUTIKSASSISTENT (ca. 25 TIMER)
Butiksassistent til café/bager – ca. 25 timer ugentligt – Farumhus, Ballerup
Er du morgenfrisk, smilende og elsker du duften af nybagt brød og frisklavet kaffe? Så har vi jobbet til dig!
Vi udvider vores hyggelige team i Ballerup, og leder efter en sød og udadvendt kollega til en deltidsstilling på ca. 25 timer om ugen.
Hvem er du?
Du er typen, der får energi af at gøre andre glade – både kunder og kollegaer. Du trives i et tempo, hvor der godt kan være travlt, og så sætter du en ære i at levere service med et smil. Du har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi forestiller os, at du:
-
Er fleksibel og klar på at tage fat, hvor der er brug for det
-
Har et glimt i øjet og en positiv indstilling
-
Elsker at yde god kundeservice
-
Kan håndtere, at der til tider er travlt
-
Er morgenmenneske og kan tage åbnevagter (både i hverdagene og weekenden)
-
Har afsluttet 9. klasse
-
Erfaring fra butik eller café er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for oplæring!
Dine opgaver bliver bl.a.:
-
Servicere vores søde kunder med lækker kaffe, friskbagte brød og kager
-
Sørge for at butikken og caféområdet altid fremstår indbydende
-
Indgå som en vigtig del af teamet i dagligdagen
Om jobbet:
Vi søger en, der kan arbejde omkring 25 timer om ugen, med faste vagter. Vi aftaler nærmere om hvilke dage samt timefordelingen til samtalen. Der er også mulighed for flere timer – og eventuelt vagter i andre afdelinger, da Farumhus er en større bagerkæde.
Lyder det som noget for dig?
Så send os en kort ansøgning og dit CV på job@farumhus.dk
Skriv i emnefeltet: “Butiksassistent i Ballerup”
Vi afholder samtaler løbende og håber at finde den rette hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!