BALLERUP,
BUTIKSCHEF

Bliv butikschef af vores hyggelige butik og café i Ballerup 

Er du klar til at stå i spidsen for en lille butik med stor personlighed?

Lige nu søger vi en morgenfrisk og serviceminded butikschef til vores butik og café, som er placeret inde i MENY i Ballerup. Vi ligger centralt på gågaden.

Om jobbet

Vi leder efter en engageret frontløber og ildsjæl, der har lyst til at gå forrest i en mindre butik med stort fokus på kvalitet og nærvær. Som butikschef får du ansvaret for den daglige drift og bliver det naturlige samlingspunkt for både kunder og medarbejdere.

Du vil være tæt på den daglige drift og synlig på gulvet, så vores kunder altid får en personlig og positiv oplevelse. Det er vigtigt, at du kan skabe et miljø, hvor medarbejdere er motiverede, glade og stolte af deres arbejde.

 

Dine primære opgaver

Du kommer bl.a. til at:

  • Sætte kunden i centrum i alt, hvad du foretager dig

  • Gå forrest og vise det gode eksempel, både overfor kunder og medarbejdere

  • Sikre korrekt varebestilling og passende varebeholdning

  • Optimere butikkens resultater (omsætning, spild og timeforbrug)

  • Udarbejde vagtplaner og sammensætte stærke teams

  • Sikre, at butikken og caféen altid fremstår indbydende, ryddelig og salgsklar

 

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har erfaring fra detailhandel eller restauration, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for ledelse, tager ansvar og går forrest som det gode eksempel i hverdagen.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en større bagerkæde

  • Kvartalsvise møder med alle vores butikschefer, hvor vi deler erfaringer, sparrer og udvikler hinanden

  • Frihed under ansvar

  • Et aktivt arbejdsmiljø med gode kollegaer

  • 37 timers stilling med minimum én weekendvagt hver 2. uge

  • Fast arbejdssted, med mulighed for vagter i andre afdelinger

 

Opstart er hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgning & CV

Send din ansøgning til job@farumhus.dk og skriv i emnefeltet: “Butikschef – Ballerup”

 

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

FARUMHUS