Herlev, BIG Butiksassistent
Her i Herlev søger vi med lys og lygte efter en kollega der kan hjælpe med nogle af de faste vagter. Det drejer sig om hver 2. søndag og hver 2. mandag. Ca. 8 timer om ugen.
Vi søger derfor en smilende, sød og udadvendt kollega til vores skønne team i Herlev. Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo dig vi står og mangler i Farumhus.
Vi søger primært ungarbejdere, men tøv ikke med at søge hvis nedenstående lyder spændende.
Vi søger medarbejdere der er:
- Ansvarlige og tager initiativ
- Fleksible – og har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vi løfter i flok
- Har et glimt i øjet og nyder at give andre et smil med på vejen
- Er positive og imødekommende
- Kan håndtere, at der til tider er travlt
Vi ser gerne at du har erfaring fra butiks/detail-branchen, men det er ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet skal I hjælpes ad så butikken og caféen altid fremstår ordentlig og nydelig.
Kunne du være interesseret?
Så skriv en ansøgning, gerne med CV, og send den til job@farumhus.dk
Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Herlev” og notér gerne om du er over eller under 18 år.
Vi glæder os til at høre fra dig!