KØBENHAVN, BUTIKSASSISTENT
Butiksassistenter søges til vores hyggelige butik tæt på Nyhavn – deltidsstillinger på 12 og 25 timer ugentligt
Vores team i København vokser, og vi søger derfor to nye kollegaer til vores hyggelige butik og café tæt på Nyhavn – midt i et område med masser af liv, god stemning og turister året rundt.
Vi tilbyder deltidsstillinger på hhv. ca. 12 og 25 timer om ugen, hvor du bliver en del af et sødt og engageret team, der brænder for god service og godt håndværk.
Er du typen, der elsker at give både kunder og kolleger et smil på læben? Trives du i et miljø med mange mennesker – både lokale og turister – og har du lyst til at gøre en forskel i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger medarbejdere, der:
Er fleksible og hjælpsomme – vi løfter i flok
Har et glimt i øjet og elsker kundekontakt
Er positive og imødekommende – også når der er travlt
Taler og forstår dansk, og kan begå sig ubesværet på engelsk
Har afsluttet 9. klasse
Kan hjælpe med lukkevagter i hverdagene og en weekendvagt hver anden weekend
Gerne har erfaring fra butik eller café (ikke et krav, men en fordel)
Du vil blive oplært grundigt, og dine primære opgaver bliver at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage – og sørge for, at butikken og caféen altid fremstår indbydende og ordentlig.
Arbejdstid:
Vi har ledige deltidsstillinger på ca. 12 timer og ca. 25 timer om ugen.
Arbejdstiderne fordeles efter aftale, men det er primært lukkevagter og weekendvagter hver anden weekend. Der kan være mulighed for ekstra timer i perioder eller i vores øvrige afdelinger.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig, og kan du starte snarest?
Så send din ansøgning med CV til job@farumhus.dk
Husk at skrive i emnet:
👉 “Butiksassistent København 12 timer” eller “Butiksassistent København 25 timer”
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!