FARUM, BUTIKSCHEF

Vi søger en ny, gerne morgenfrisk og glad kollega der skal fungere som butikschef i vores store café og butik i Farum. Butikken her huser også vores konditori, så du vil få en central rolle i ‘butikken, hvor det hele startede’.

Vi drømmer om en frontløber af en ildsjæl, der kan og vil gå forrest så vi kan sikre at butikkens gæster altid får en fantastisk helhedsoplevelse med energisk og personlig service. Som kommende leder vil du, få ansvaret for den daglige drift af butikken. Med dig som leder er dine medarbejdere glade, motiverede og klar til at give kunderne en fantastisk oplevelse – hver dag.

Vores besøgende er de vigtigste – og derfor bliver det din fornemmeste rolle, at være tilstede på gulvet – ligesom dine medarbejdere er. Vores medarbejdere skal brænde for at kunne vise en salgsklar og velfungerende butik frem.

Det bliver bl.a. din fornemmeste opgave at:

  • sætte kunden i centrum i alt hvad du foretager dig
  • gå forrest og vise det gode eksempel ude i butikken og blandt dine medarbejdere
  • sikre at varer bliver disponeret og at I har de rette mængder i butikken
  • optimere butikkens økonomiske resultater, herunder omsætning, spild og timeforbrug
  • lave vagtplaner og sammensætte de gode hold, der arbejder bedst sammen
  • sikre at butikkens fremtoning er en indbydende præsentation af produkterne, og at butikken altid fremstår pæn og indbydende

For at løfte opgaverne listet ovenfor, ser vi det som en fordel hvis du har erfaring fra butiks- eller restaurationsbranchen, men det er ikke et krav. Vi vil også stå for din fulde oplæring. Dog forventer vi, at du som minimum har en passion for at lede og være ‘det gode eksempel’ i alt du gør.

 Vi tilbyder:

  • et spændende job i en større bagerkæde
  • frihed under ansvar
  • et aktivt arbejdsmiljø med søde kollegaer
  • En  fuldtidsstilling, med aftale om minimum én weekendvagt hver 2. uge.
  • Fast arbejdssted, men også med mulighed for vagter i andre afdelinger

Vi forestiller os ansættelsesdato i august – men med mulighed for vagter i juli måned.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan sende din ansøgning til job@farumhus.dk hvor du skriver i emnet, at du søger stillingen som “Butikschef Farum”.

 

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

 

FARUMHUS