BUTIKSCHEF, HERLEV

Vi søger en butikschef i Farumhus’ afdeling beliggende i centeret BIG i Herlev. Her ligger en af vores største caféer. Vi drømmer om en ildsjæl ved roret der kan motivere og inspirere sine medarbejdere. Kan du sikre at alle butikkens loyale gæster og fantastiske kunder får en skøn helhedsoplevelse med energisk og personlig service? Så er du måske vores nye butikschef!

Som butikschef vil du få ansvaret for den daglige drift af butikken og caféen. Med dig ved roret er dine medarbejdere glade, motiverede og klar til at give kunderne en fantastisk oplevelse hver dag.

Vores besøgende er de vigtigste – og derfor bliver det din vigtigste rolle, som butikschef, at være til stede på gulvet sammen med dine medarbejdere. Vores butikschefer skal brænde for at kunne vise en salgsklar og velfungerende butik frem. Hver dag.

Det bliver bl.a. din fornemmeste opgave at:

  • sætte kunden i centrum i alt hvad du foretager dig
  • gå forrest og vise det gode eksempel ude i butikken og blandt dine medarbejdere
  • sikre at varer bliver disponeret og at de rette mængder er i butikken
  • optimere butikkens økonomiske resultater, herunder omsætning, spild og timeforbrug
  • lave vagtplaner og sammensætte de gode hold, der arbejder bedst sammen
  • sikre at butikkens fremtoning er en indbydende præsentation af produkterne, og at butikken altid fremstår pæn og indbydende
  • Varetage og arrangere eventuel kørsel af varer til de andre butikker

For at løfte opgaverne listet ovenfor, ser vi det som en fordel hvis du har ledelseserfaring fra butiks- eller restaurationsbranchen.

 Vi tilbyder:

  • et spændende job i en større bagerkæde
  • frihed under ansvar
  • et aktivt arbejdsmiljø med søde kollegaer
  • En fuldtidsstilling, med aftale om min. én weekendvagt hver 2. uge.
  • Fast arbejdssted, men også med mulighed for vagter i andre afdelinger.

Vi forestiller os ansættelsesdato snarest muligt.

Da vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Du kan sende din ansøgning til job@farumhus.dk

Du kan rette eventuelle spørgsmål til CEO, Maj-Britt Damgaard, på tlf. 21 76 83 51.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at angive i emnet, at du søger job som butikschef i Farumhus.