Herlev, BIG
Butiksassistent(er)

 

Vi søger friske og servicemindede butiksassistenter i vores butik og store café beliggende i BIG centret, Herlev.

Vi søger smilende, søde og udadvendte kollegaer til vores team i Herlev. Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo dig vi står og mangler i Farumhus.

Vi søger medarbejdere der er:

  • Fleksible – og har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vi løfter i flok.
  • Har et glimt i øjet og nyder at give andre et smil med på vejen.
  • Er positive og imødekommende
  • Kan håndtere, at der til tider er travlt
  • Kørekort til bil

Det er et krav med kørekort, da vi til tider har brug for kørsel med varer mellem vores butikker. Der vil selvfølgelig blive stillet en bil til rådighed.

Vi ser gerne at du har erfaring fra butiks/detail-branchen, men det er ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet skal I hjælpes ad så butikken og caféen altid fremstår ordentlig og nydelig.

Dine arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale. Til at starte med, kan vi tilbyde deltid – men pr. december 2021 mangler vi en fuldtidsansat. Så for den rette, vil du kunne blive fuldtidsansat pr. december 2021.

Kunne du være interesseret?

Så skriv en ansøgning, gerne med CV, og send den til job@farumhus.dk

Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Butiksassistent i Herlev”.

Vi glæder os til at høre fra dig!